Aktuelle projekter i GeoDanmark

GeoDanmarks specifikation har, siden etableringen af foreningen, været en vigtig grundsten i geodatasamarbejdet mellem stat og kommuner og for den måde vores grunddata er tilrettelagt på.

Primo 2021 ønskede GeoDanmarks bestyrelse, at tage en strategisk drøftelse af udviklingen for GeoDanmarks datamodel, dataindhold og specifikation. Drøftelsen skulle være udgangspunkt for at definere rammer og retning for det videre arbejde med GeoDanmarks datamodel og dataindhold generelt samt særskilt for arbejdet hen imod en ny dataspecifikation. Bestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, hvis opgave var at udarbejde et oplæg, der skulle gøre bestyrelsen i stand til at foretage denne drøftelse.

Dette arbejde har ledt til et projekt i GeoDanmarks arbejdsprogram 2022, som løber i hele 2022.

Som en del af den tilstandsanalyse GeoDanmarks bestyrelse har bestilt, er der i foråret/sommeren 2022 afholdt fire workshop med den nedsatte arbejdsgruppe. Formålet med arbejdet har været kvalitativt at analysere og diskutere dataindhold i GeoDanmark grunddata i forhold til specifikation, generel anvendelse, kvalitet, muligheder for ajourføring mv.

Udgangspunktet for arbejdet har været at identificere og overveje, hvilke objekter og attributter, der kan udgå af den nuværende datamodel, eller overgå til registrering i anden sammenhæng. Der er således ikke taget stilling til eventuelle nye objekttyper eller attributter. Det vil være en opgave for projektets kommende faser.

Tilstandsanalysen består af tre ”ben”:
• Dataoprydningen
• Kontrol af GeoDanmark-data 2022 – Fuldstændighed og tematisk korrekthed
• Analyse af regelovertrædelser i databasen

Konklusionerne fra arbejdet i projektet vedrører forslag til skærpelse af GeoDanmark dataindhold, både på objekt- og attributniveau, en kvalitetsrapport udarbejdet af eksterne konsulenter og en analyse af fejl og regelovertrædelser i databasen.

Arbejdsgruppen præsenterede det foreløbige arbejdet på bestyrelsesseminaret 26. august 2022, hvor bestyrelsen drøftede resultat, anbefalinger samt den videre proces. På det efterfølgende bestyrelsesmøde 13. september 2022 godkendte bestyrelse, at arbejdsgruppen arbejder videre med anbefalingerne til den videre proces, som er skitseret herunder:

• Høring blandt medlemmer om forslag til skærpelse af GeoDanmark grunddata (interne kerneanvendere fra SDFI og kommunerne)
• Kommunikation til eksterne anvendere om de tiltænkte ændringer
• Evaluering af resultatet af ”Analyse af regelovertrædelser i databasen”
• Implementering af resultatet af tilstandsanalysen version 6.x efter høring (fjerne, slette eller opgradere objekter og attributter)
• Behovsafklaring blandt alle anvendere (indsamling af ønsker og behov til specifikation version 7.0)

Kommunerne anvender tilpasningslaget i arbejdet med klimatilpasning, vandløbsadministration, naturgenopretning, natur- og miljøbeskyttelse samt projektering af bygge- og anlægsarbejder. Tilpasningslaget indgår i forbindelse med udarbejdelse af hydrologiske analyser, modellering og prognoser; opgaver som kommunerne ofte rekvirerer hos private leverandører.

Da den scannede højdemodel ikke viser, hvor overfladevandet kan løbe, fx under broer og igennem rørunderføringer, er tilpasningslaget uundværligt i forbindelse med klimatilpasning. Hvis disse tilpasninger ikke registreres, vil det medføre fejl i de afledte hydrologiske produkter som benyttes til blandt andet klimatilpasningsplaner på eksempelvis KAMP (klimatilpasning.dk) og HIP (Hydrologisk Informations- og Prognosesystem).

Tilpasningslaget har ikke været systematisk ajourført siden etableringen i 2016. Derfor skal vi nu forbedre det hydrologiske tilpasningslag igennem en effektiv kvalitetssikring og procedure for ajourføringen i landets kommuner. De rette hjælpedata, værktøjer og ikke mindst vidensdeling er en vigtig del af dette arbejde. Dette arbejde bliver iværksat gennem en projektorganisation under GeoDanmark.

I 2021 blev der gennemført en foranalyse. Og med baggrund i resultaterne af foranalysen, bliver der i 2022 udarbejdet en projektplan og gennemført et pilotprojekt med udvalgte kommuner.

‘Aktuelle projekter’ vil løbende blive opdateret med yderligere information om arbejdet med det hydrologiske tilpasningslag i regi af GeoDanmark.

I 2022 kan GeoDanmark nu stille rammer og infrastruktur til rådighed for både Vandløbsreferencen og Skikkelsesdata for vandløb.

De formelle rammer for forretningsejerskab, governance og finansiering faldt på plads med driftsbevillingen på finanslov 2022, som sikre driften af både vandløbsreferencen og skikkelsesdata frem til og med 2025.

Begge vandløbstemaer udspringer af arbejdet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020, Initiativ 6.1 Fælles data om terræn, klima og vand.

I 2022 vil der bl.a. blive arbejdet med en yderligere afklaring af ressourcetræk og gevinster ift. arbejdet på den kommunale side med både vandløbsreferencen og skikkelsesdata.

‘Aktuelle projekter’ vil løbende blive opdateret med yderligere information om arbejdet med vandløbstemaerne i regi af GeoDanmark.

Hvad er Vandløbsreferencen?
Vandløbsreferencen er en “koblingsmekanisme”, som gør det muligt at koble lokale vandløbsgeometrier i diverse forvaltningssystemer med den autoritative GeoDanmark vandløbsmidte geometri.

Governance for Vandløbsreferencen
Der bliver etableret en styregruppe med deltagelse af hver af parterne bag etablering af vandløbsreferencen: MST, KL og SDFI. Styregrupperepræsentanterne fra henholdsvis SDFI og KL er samtidig medlemmer af GeoDanmarks bestyrelse for derved at sikre forankringen i GeoDanmark.

Der nedsættes også en faggruppe med repræsentanter fra MST, KL og SDFI, som refererer til styregruppen. SDFI varetager ansvaret for driften af vandløbsreferencedatabasen.

Hvad er skikkelsesdata?
Skikkelsesdata for vandløb omfatter bearbejdede data om vandløb, herunder tværsnitsprofiler, rørlægninger, broprofiler, brønde og tilløb samt regulativprofiler og kontrolopmålinger.

Governance for skikkelsesdata
Arbejdet med skikkelsdata i GeoDanmark bliver organisatorisk forankret i Produktionsforum.

Det har, siden GeoDanmark blev dannet, været ambitionen, at GeoDanmark grunddata skulle ajourføres via administrativ ajourføring, så data afspejler den nyeste geografiske udvikling. Det sker bedst, når data bliver registreret ude i den enkelte kommune, allerede under myndighedens sagsbehandling.

Kommunerne er forpligtiget til at foretage årlige ændringsudpegninger, og derudover kan kommunerne vælge løbende at ajourføre de centrale objekttyper administrativt og dermed sikre højere aktualitet og øge anvendelsesmulighederne af data.

I arbejdet med den nye forretningsformodel i 2021 foreslog arbejdsgrupperne at øge kommunernes forpligtigelse til administrativ ajourføring af objekterne bygning og vej. Dette arbejde skulle modsvares af SDFI’s finansiering af 10 cm billeddækning i forbindelse med totalajourføring hvert 5. år og 15 cm opløsning de øvrige 4 år. GeoDanmarks bestyrelse har bedt om at få disse forslag afdækket, inden der kan træffes en beslutning herom – evt. som tillæg til forretningsmodellen.

På bestyrelsesmødet 10. juni 2022 besluttede bestyrelsen, at arbejdsgruppen skal arbejde med de to opgaver uden, at der skal være en binding mellem dem.

Formålet med dette projekt er derfor at udarbejde beslutningsgrundlag til GeoDanmarks bestyrelse, som bl.a.:

1. Skaber overblik over nuværende kommunernes administrative ajourføringsindsats
2. Udreder muligheden for øget administrativ ajourføring i kommunerne af objekterne bygning og vej
3. Afdækker forskellige modeller for indfasning af bedre ortofoto

Som en del af strategien for 2018-22 ønsker GeoDanmark at bidrage til at skabe bedre vilkår og muligheder for alle offentlige forvaltningsområder via samarbejde på tværs. Derfor har GeoDanmark et stort indsatsområde i arbejdsprogrammet, der handler om data, herunder også integration af nye data i foreningen. Etablering af en grundmodel af GeoFA-databasen i GeoDanmark er et led i denne indsats og muliggør, at foreningen kan understøtte en langt bredere vifte at forretnings- og forvaltningsbehov, der ud over grunddata også omfatter datasæt, som ikke er landsdækkende, men som understøtter lokale kommunale velfærdsopgaver.

Udviklingen af GeoFA startede i november 2020 med nedsættelse af en projektgruppe og vedtagelse af en PID med hovedfokus på konsolidering af database og etablering af let brugeradgang til upload og download af data. Fase 1 af projektet blev afsluttet i sommeren 2021. Du kan læse mere om projektets fase 1 her.

Fase 2
I fase 2 af projektet sættes der fokus på kommunikation via GeoDanmark.dk, OpenData.dk, support, dialogportal, kurser mm. for at understøtte let adgang til data, dataregistrering og datavedligehold.

GeoFA-datamodellen rummer i dag 14 forskellige emneområder af data med i alt 104 konkrete datasæt. Som del af konsolideringen gennemgås datamodellen, så uaktuelle datasæt udgår og evt. nye behov for data kommer med.

Læs kort projektbeskrivelse for fase 2 her

GeoDanmark har gennemført et implementeringsprojekt for vejreferencen (VRD) og et af resultaterne er, at kommunerne er sat i gang med at kvalitetssikre (mappe) vejdata med GeoDanmark-data. Nogle af de 98 kommuner er færdige med processen, og enkelte er endnu ikke kommet i gang med opgaven, mens de resterende befinder sig på forskellige mellemstadier med varierende behov for hjælp og støtte til at gøre opgaven færdig.

Formålet med dette projekt er at:

1. Følge op på og færdiggøre det kommunale arbejde i så mange kommuner som muligt
2. Identificere og derefter kommunikere/udbrede de gevinster som kommunerne har ved at anvende vejreferencen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har udviklet en prototype for et nationalt befæstelseskort. Prototypen er skabt ved hjælp af kunstig intelligens på baggrund af bl.a. GeoDanmarks ortofotos og forskellige GeoDanmark vektorlag (fx sø og bygninger) og udpeger typerne ”befæstet”, ”ubefæstet”, ”bygning” og ”sø”.

Et nationalt befæstelseskort er særligt værdifuldt i områder med tæt bebyggelse. Her vil befæstelseskortlægningen hjælpe med bedre klimatilpasning og oversvømmelsesrisikovurderinger ved at give bedre mulighed for at vurdere nedsivning i jorden.

Der er fortsat forbedringspotentiale for det nationale befæstelseskort, og SDFI vil over de kommende tre år videreudvikle det nationale befæstelseskort.

Se prototypen og kom evt. med ændringsforslag på SDFE Labs her.