Arbejdsprogram ’24 og aktuelle projekter

Formålet er at udvikle en ny datamodel og specifikation version 7.0 for GeoDanmark grunddata, så system og data kan understøtte de strategiske retningslinjer for GeoDanmark grunddata. Det skal desuden sikres at GeoDanmark grunddata fortsat kan udstilles på Datafordeleren og at supplerende data kan udstilles på en passende platform.

Projektet forventes at løbe ind i 2026.

Indsatser

• Udvikling af en ny specifikation
• Udvikling af en ny datamodel i GeoDK systemet
• Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren
• Udstilling af supplerende data på en passende platform
• Foreningens fora og arbejdsgrupper inddrages efter behov.

Slutleverancer

• Specifikation 7.0 færdigudviklet
• GeoDK systemet færdigudviklet
• Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren klarmeldt
• Udstilling af supplerende data klarmeldt

Formålet er at få fastlagt governance for GeoFA i GeoDanmark. Samarbejdet om GeoFA skal sikre de fælles interesser for gode geodata i den offentlige forvaltning. GeoFA tilgodeser partnernes behov for at arbejde med geografiske data, der har forskellig kvalitet, ajourføringsfrekvens og udbredelse.

GeoFA skal implementeres i foreningen som en del af GeoDanmarks dataportefølje, og der skal etableres rammer og vilkår for samarbejder med eksterne parter.

Indsatser
Bestyrelsen er styregruppe og arbejder i 2024 med at fastlægge governance for GeoFA i GeoDanmark samt vilkår for samarbejder med 3. parter herunder finansieringsmodeller for optagelse af nye temaer og data i GeoFA.

GeoFA-gruppen arbejder med drift og udvikling indenfor de aftalte rammer.

Leverancer

• Bestyrelsen har truffet beslutning om governance for GeoFA i GeoDanmark
• Der er udarbejdet aftalevilkår for samarbejder med 3. parter om GeoFA
• Budgetmæssig ramme for basisfinansiering efter 2024 er afklaret

Formålet er at afdække, om arbejdet med udpegninger til den årlige ajourføring af GeoDanmark grunddata kan gøres mindre ressourcekrævende for kommunerne.

Udsagn som ”det er billigere at lade vores producenter udføre arbejdet” eller ”kan vi ikke bare totalajourføre hvert år” fordrer, at GeoDanmark skal undersøge alternative metoder til udpegning.

Indsatser

• Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge om man ved at benytte eksterne data og registre (ikke nødvendigvis autoritative) kan høste ændringer, som skal udløse en ajourføring af GeoDanmark grunddata
• Gruppen skal vurdere hvilke datakilder der potentielt kan komme i spil, samt udføre et pilotforsøg for vurdering af potentiale ved en ny metode til udpegning af ændringer til den årlige ajourføring.

Formålet med projektet er at undersøge, hvilke anvendelsesmuligheder kunstig intelligens (AI) kan have i forbindelse med den årlige ajourføring af GeoDanmark grunddata og andre processer i GeoDanmark.

Indsatser
Projektet gennemføres som to sideløbende aktiviteter – en teoretisk analyse og et konkret pilotprojekt.

Del 1: Analyseprojektet skal afklare, om der er mulighed for at automatisere nogle af de processer, der gennemføres årligt i forbindelse med ajourføring og produktion af GeoDanmark grunddata. Desuden vil projektet klarlægge hvilke områder, der først kan tages fat på i evt. kommende projekter. Analysen skal bl.a. arbejde med følgende spørgsmål:

1. Hvad karakteriserer AI særligt i forhold til dataprocessering og dataanalyser?
2. Kan AI anvendes på andre områder i GeoDanmark end i forbindelse med den årlige ajourføring?
3. Undersøgelse af hvilke processer i hele GeoDanmarks setup kan AI være med til at understøtte?

Del 2: Pilotprojektet skal med udgangspunkt i SDFI’s AI model, som anvendes til projektet om befæstelse, undersøge om det er muligt, at forudsige bygningsobjekter ud fra GeoDanmarks ortofoto og højdemodel.

GeoDanmark gennemfører et projekt, som skal bidrage til at kvalitetsløfte det hydrologiske tilpasningslag. Projektet understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasning og forbedrer højdemodellens anvendelse til hydrologiske beregninger.

Projektet er delvis finansieret af EU midler.

Det hydrologiske tilpasningslag er særskilte GeoDanmark objekter, som skal forbedre Danmarks Højdemodel de steder i terrænet, hvor højdemodellens laserscanning ikke opdager, at vand kan passere. Det er for eksempel ved broer, rørlagte vandløb og andre usynlige vandpassager, der ikke kan ses fra luften.

Med et korrekt tilpasningslag kan man med højdemodellen beregne, hvor risikoen for at vand samles på terrænet er størst. Højdemodellen kan bruges til beregning af for eksempel bluespots og strømningsveje for overfladevand.

Da kommunerne har det bedste kendskab til deres vandløb, og hvor der skal placeres eventuelle tilpasningslag i data, vil GeoDanmark gerne involvere kommunerne i at bidrage til at kvalitetsforbedre det hydrologiske tilpasningslag.  For kommunerne består arbejdet i at opdatere det hydrologiske tilpasningslag ved at markere broer, rørlagte vandløb og andre usynlige vandpassager i GeoDanmark data. Arbejdet kan med fordel foregå i et samarbejde mellem kommunens vandløbsmedarbejdere, der kender til kommunens lokale vandløb, og GIS- og geodatamedarbejdere, der kender til GeoDanmark data og GeoDK systemet.

GeoDanmark stiller hjælpeværktøjer og hjælpedata til rådighed for kommunerne samt faciliterer og hjælper kommunerne med at kvalitetssikre tilpasningerne gennem blandt andet vejledninger og afholdelse af webinarer.

GeoDanmark anbefaler, at det hydrologiske tilpasningslag opdateres hver gang en kommune får en ny højdemodel samt når der foretages ændringer i terrænet der påvirker, hvor vandet løber hen.

Kommunerne kan få delvis økonomisk kompensation for arbejdet med at kvalitetsløfte den hydrologiske tilpasningslag.

Indsatser

• Hjælpeværktøjer og hjælpedata
• Læringsforløb og kompetenceopbygning
• Kommunikation og formidling af projektet

Leverancer

• Stille hjælpeværktøjer og hjælpedata til rådighed
• Afholdelse af læringsforløb for kommunernes vandløbsmedarbejdere og GIS- og geodatamedarbejdere
• Evaluering og afrapportering af projektets effekt

Projektperiode:
Projektet forløber i perioden 2022 – 2024.

Formålet med aktiviteten er på sigt at gøre det muligt at koble vandløbsgeometrier i fagsystemerne til vandløb med GeoDanmarks vandløbsgeometrier.

Aktiviteten skal forbedre den geometriske kvalitet af kommunernes fagdata om vandløb, så der er større overensstemmelse med GeoDanmarks vandløbsgeometri.

I de kommunale forvaltninger er der behov for kendskab til værdien af at forbedre den geometriske kvalitet af kommunernes vandløbsfagdata samt værdien af brugen af vandløbsreferencen. Aktiviteten skal derfor synliggøre værdien af vandløbsreferencen.

Indsatser
Arbejdsgruppen udarbejder en kommunikationsplan med konkrete initiativer som eksempelvis udsendelse af informationsmateriale, deltagelse i relevante fagnetværk, konferencer, temadage, afholdelse af webinarer og øvrig kompetenceopbygning.

Kommunikationsindsatsen skal målrettes GIS- og geodata samt vandløbsforvaltningerne på både chef- og medarbejderniveau.

Afklaring af det videre arbejde sker i styregruppen for vandløbsreferencen.

Formålet med at tilpasse GeoDanmarks strategi er, at den i højere grad skal kunne favne nye mål og behov i det fællesoffentlige samarbejde om geodata.

GeoDanmark skal både kunne udbygge og udvikle kerneopgaven med at vedligeholde GeoDanmark grunddata og samtidig kunne gribe fremtidens forvaltningsbehov, der udspringer indenfor andre fagområder og hos vores samarbejdspartnere.

Indsatser

• Bestyrelsen vil i løbet af 2024 arbejde med udarbejdelse af forslag til strategi for GeoDanmark
• En ekstern konsulent vil drive processen i bestyrelsen frem mod et forslag til endelig godkendelse på repræsentantskabsmødet i december 2024.

Leverancer
Ny strategi for GeoDanmark skal præsenteres på repræsentantskabsmødet i december 2024 mhp. at kunne træde i kraft 1. januar 2025.

GeoFA-gruppen er etableret i 2023-2024 for at drive og udvikle GeoFA platformen, sikre at GeoFA-data fortsat understøtter parternes ønsker og behov, samt for at arbejde med de strategiske perspektiver for GeoFA.

GeoFA-gruppen skal arbejde for, at GeoFA udvikles efter GeoDanmarks forretningsmæssige behov, samt at der sker den rette inddragelse og forankring i forbindelse med udvikling heraf, så GeoFA-data understøtter foreningens strategiske målsætning.

Gruppen samarbejder med de øvrige fora i GeoDanmark og med dataejere og anvendere, herunder også igangværende større projekter, der anvender GeoFA-data.

I perioden 2023-2024 har GeoFA-gruppen følgende leverancer til GeoDanmark:

• Udgiver efter behov GeoFA-specifikationen i en ny version
• Gør GeoFA-specifikationen tilgængelig på GeoDanmarks hjemmeside
• Beskrive strategiske overvejelser om:
• • Tydeliggørelse og præcisering af behov og perspektiver for GeoFA ift. fælles kommunale, fælles statslige og fællesoffentlige løsninger
  • Udvikling, skalering og drift af GeoFA som en integreret del af GeoDanmark
  • Den forretningsmæssige værdi i relation til datamodenhed og kvalitet
• Bedre brugerstyring
• Indsigt/viden om data/datakvalitet
• Bedre og mere differentierede registreringsvejledninger
• Fastlægge arbejdsopgaver til det kommende års arbejdsprogram

Du finder vejledninger og øvrige oplysninger om GeoFA her

Data om anlæg til klimatilpasning udgør en del af datagrundlaget for kommunernes klimaindsats og spiller en væsentlig rolle ifm. planlægning, projektering, behandling af byggesager, modelberegninger mv.

I dag sker der ikke en ensartet registrering af objekter, som indgår i kommunernes anlæg til klimatilpasninger – og relevante data er derfor svære at få overblik over og adgang til.

Denne udfordring vil kunne afhjælpes gennem etablering af en fælles datastandard og begrebsmodel for objekter til klimatilpasning. Klimatilpasningsanlæg er fx faskiner, regn-/vejbede, grøfter, grønne tage, forsinkelsesbassiner, diger, diffus nedsivning i parker og grønne områder mv. Det er altså især objekter, der kan kategoriseres som LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand), vandtransportsystemer og alle former for diger.

Formålet med opgave er at udarbejde en indledende analyse mhp. at afdække behov og muligheder for etablering af fælles datastandarder for objekter, der indgår i klimatilpasningsanlæg. Derefter arbejdes med opstilling af fælles definitioner, begrebsmodel og datamodel.

Endvidere skal det undersøges, om GeoFA-datamodel kan rumme de evt. nye datasæt.

Læs foranalysen her

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har udviklet en prototype for et nationalt befæstelseskort. Prototypen er skabt ved hjælp af kunstig intelligens på baggrund af bl.a. GeoDanmarks ortofotos og forskellige GeoDanmark vektorlag (fx sø og bygninger) og udpeger typerne ”befæstet”, ”ubefæstet”, ”bygning” og ”sø”.

Et nationalt befæstelseskort er særligt værdifuldt i områder med tæt bebyggelse. Her vil befæstelseskortlægningen hjælpe med bedre klimatilpasning og oversvømmelsesrisikovurderinger ved at give bedre mulighed for at vurdere nedsivning i jorden.

Der er fortsat forbedringspotentiale for det nationale befæstelseskort, og SDFI vil over de kommende tre år videreudvikle det nationale befæstelseskort.

Se prototypen og kom evt. med ændringsforslag på SDFE Labs her.