Arbejdsprogram ’25 og aktuelle projekter

Projektet fortsætter undersøgelserne fra 2024 af, hvordan forskellige sensordata (sommerorto, LiDAR, skråfotos) kan udnyttes til mere automatisk ajourføring af GeoDanmarks grunddata. Fx 10cm orto, True Ortofotos, NDVI-indeks, højdemodeller og VR meshmodeller. Det skal desuden undersøges om satellitbilleder og andre datakilder kan anvendes.

Målet er automatisk genererede udpegninger, som kan sætte GeoDanmark i front ift. automatisering.

Projektet skal desuden kortlægge det offentliges anvendelse af droner, for at afsøge potentialet for fælles anvendelse af data/billeder herfra.

Indsatser
Projektet skal undersøge hvordan man kan lave automatiske rutiner, der udpeger mulige ændringer i luftfoto og andre sensordata, der kan spare ressourcer ift. ændringsudpegninger.

Projektet skal også afsøge om det er mulige at anvende andre datakilder til at generere automatiske udpegninger, fx projekttegninger, udstykningsplaner eller opmålinger.

Se afrapporteringen fra AI-projektet 2024 her

Formålet er at undersøge hvilke metoder og datakilder, der kan anvendes til at kortlægge stier til rekreative formål i skove og det åbne land samt i byområderne.

Der er mangelfuld kortlægning af småveje, stier og spor i skove, i det åbne land samt i byområderne. Da der er stor fokus på adgang til og brug af naturen, er det derfor relevant at kortlægge disse typer stier.

Det anslås, at der er 15-20.000 km stier i Danmark, der ikke er kortlagt. Det vurderes at ca. halvdelen lever op til formelle definitioner af veje og stier.

Indsatser
Det etableres et pilotprojekt, der skal analysere hvilke muligheder, der er for at forbedre stitemaet i GeoDanmark, og herunder sætte fokus på hvilke metoder og datakilder der er relevante at anvende.

Projektet skal også beskrive organisation, økonomi og projektplan for evt. gennemførelse af opgaven i et kommende projekt.

Formålet er at afdække, om arbejdet med udpegninger til den årlige ajourføring af GeoDanmark grunddata kan gøres mindre ressourcekrævende for kommunerne.

Udsagn som ”det er billigere at lade vores producenter udføre arbejdet” eller ”kan vi ikke bare totalajourføre hvert år” fordrer, at GeoDanmark skal undersøge alternative metoder til udpegning.

Indsatser

Projektet skal afklare om satellitdata kan bruges til at generere automatiske udpegninger, der kan bruges til det kommunale arbejde med ændringsudpegninger.

Formålet er at udvikle en ny datamodel og specifikation version 7.0 for GeoDanmark grunddata, så system og data kan understøtte de strategiske retningslinjer for GeoDanmark grunddata. Det skal desuden sikres at GeoDanmark grunddata fortsat kan udstilles på Datafordeleren og at supplerende data kan udstilles på en passende platform.

Projektet forventes at løbe ind i 2027.

GeoDanmarks bestyrelse har i efteråret 2024 besluttet at sætte projektet midlertidigt i bero, fordi der er behov for at præcisere og specificere projektets målformuleringer – særligt i relation til det forestående arbejde med datamodellering. Vi håber at kunne genoptage projektet/processen snarest.

Vi fortsætter derfor det igangværende arbejde med at indsamle forslag til indhold i den nye specifikation, for at sikre at GeoDanmark grunddata også fremadrettet afspejler kommunernes og statens behov for et forvaltningsgrundlag med en høj datakvalitet.

Indsatser

• Udvikling af en ny specifikation
• Udvikling af en ny datamodel i GeoDK systemet
• Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren
• Udstilling af supplerende data på en passende platform
• Foreningens fora og arbejdsgrupper inddrages efter behov.

Slutleverancer

• Specifikation 7.0 færdigudviklet
• GeoDK systemet færdigudviklet
• Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren klarmeldt
• Udstilling af supplerende data klarmeldt

Klimatilpasning er et vigtigt fokusområde i GeoDanmarks nye strategi.

GeoDanmark har igennem de sidste 5-10 år arbejdet aktivt med at tilvejebringe og vedligeholde data for klimasikring og klimatilpasning, herunder især det hydrologiske tilpasningslag, skikkelsesdata for vandløb og vandløbsreferencen.

Herudover indeholder GeoDanmark data allerede andre objekttyper, som anvendes i forbindelse med klimasikring, som eksempelvis dige, dæmning, høfde og bølgebryder. GeoDanmark data understøtter således i dag på flere områder indsatser til klimatilpasning. Foreningen ønsker fremadrettet at spille en væsentlig rolle i tilvejebringelse af landsdækkende datagrundlag for klimatilpasning i Danmark, og indgå i meningsfulde samarbejder med offentlige og private aktører, så klimaudfordringerne kan håndteres effektivt i fællesskab.

GeoDanmark ønsker at positionere sig i klimatilpasningslandskabet, så beslutningstagere, anvendere og andre aktører bliver opmærksomme på, at GeoDanmark er en relevant og samlende aktør inden for klimatilpasningsrelaterede geodata.

Aktiviteten skal også have fokus på at fremme kvaliteten af de objekttyper, som kan bidrage til arbejdet med klimatilpasning og klimasikring i Danmark. Én af disse aktiviteter er at sikre at GeoDanmarks data altid er defineret, beskrevet og registreret efter brugernes behov og anvendelse på den bedst mulige måde, ved at inddrage fagmedarbejdere fra stat og kommune til at kvalificere dette arbejde.

Indsatser
Projektet skal undersøge hvordan ajourføringen og kvaliteten af særligt de hydrologiske data bedst varetages i regi af GeoDanmark, herunder afsøge ajourføringssynergier, den fælles ajourføringsforpligtelse samt finansiering.

Projektet skal med afsæt i erfaringerne fra projekterne med det hydrologiske tilpasningslag og skikkelsesdata for vandløb beskrive mulige samarbejder med vandløbsmedarbejderne med henblik på at formalisere en ny praksis for inddragelse af de hydrologiske fagdomæners ekspertise i vedligehold af de hydrologiske data.

Projektet har til formål at færdiggøre GeoDanmarks vejledningsunivers i Confluence. Alle GeoDanmarks vejledninger samt gældende specifikation skal være tilgængelige, ligge uden for hjemmesiden og være let søgbare.

Indsatser
Projektet forankres i Fællessekretariatet og med inddragelse af relevante fora. Projektet skal afsøge teknologier, som kan gøre det let at finde den information der efterspørges. Det kan fx være via en ChatBot eller lignende.

Formålet med projektet er at udarbejde et vektorbaggrundskort, der er uafhængigt af zoom og er geokodet og kan tilpasses i GIS (ikke blot Illustrator m.m.).

Ønsket er et vektorbaggrundskort, som alle kan trække ud som lyr- eller SLD-filer fx til ArcGIS.

Indsatser
Projektet skal fastlægge de præcise behov og ønsker fra kommunerne fx udstilling af vandløbsflader, efter at Vector Tiles blev sat i produktion i efteråret 2024 af KDS. Derefter kan den eksisterende Vektor Tiles-løsning videreudvikles.

Det kan derudover undersøges, hvordan det tyske grænseområde på sigt kan udstilles.

Der skal etableres en arbejdsgruppe bl.a. med deltagelse fra den arbejdsgruppe, der udviklede de tre GeoDanmark baggrundskort.

Formålet med aktiviteten er på sigt at gøre det muligt at koble vandløbsgeometrier i vandløbsfagsystemerne med GeoDanmarks vandløbsgeometrier.

Aktiviteten skal forbedre den geometriske kvalitet af kommunernes fagdata om vandløb, så der er større overensstemmelse med GeoDanmarks vandløbsgeometri.

I de kommunale forvaltninger er der behov for kendskab til værdien af at forbedre den geometriske kvalitet af kommunernes vandløbsfagdata samt værdien af brugen af vandløbsreferencen. Aktiviteten skal derfor synliggøre værdien af vandløbsreferencen.

Indsatser
Arbejdsgruppen er i gang med en kommunal afprøvning af vandløbsreferencen med fokus på værdiskabelse. Arbejdsgruppen er desuden i gang med en generel dataopretning af vandløbsmidten, med fokus på netværkstopologi og registrering af rørlagte vandløb.

Afklaring af det videre arbejde sker i styregruppen for vandløbsreferencen.

Data om anlæg til klimatilpasning udgør en del af datagrundlaget for kommunernes klimaindsats og spiller en væsentlig rolle ifm. planlægning, projektering, behandling af byggesager, modelberegninger mv.

I dag sker der ikke en ensartet registrering af objekter, som indgår i kommunernes anlæg til klimatilpasninger – og relevante data er derfor svære at få overblik over og adgang til.

Denne udfordring vil kunne afhjælpes gennem etablering af en fælles datastandard og begrebsmodel for objekter til klimatilpasning. Klimatilpasningsanlæg er fx faskiner, regn-/vejbede, grøfter, grønne tage, forsinkelsesbassiner, diger, diffus nedsivning i parker og grønne områder mv. Det er altså især objekter, der kan kategoriseres som LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand), vandtransportsystemer og alle former for diger.

Formålet med opgave er at udarbejde en indledende analyse mhp. at afdække behov og muligheder for etablering af fælles datastandarder for objekter, der indgår i klimatilpasningsanlæg. Derefter arbejdes med opstilling af fælles definitioner, begrebsmodel og datamodel.

Endvidere skal det undersøges, om GeoFA-datamodel kan rumme de evt. nye datasæt.

Læs foranalysen her

Klimadatastyrelsen har udviklet en prototype for et nationalt befæstelseskort. Prototypen er skabt ved hjælp af kunstig intelligens på baggrund af bl.a. GeoDanmarks ortofotos og forskellige GeoDanmark vektorlag (fx sø og bygninger) og udpeger typerne ”befæstet”, ”ubefæstet”, ”bygning” og ”sø”.

Et nationalt befæstelseskort er særligt værdifuldt i områder med tæt bebyggelse. Her vil befæstelseskortlægningen hjælpe med bedre klimatilpasning og oversvømmelsesrisikovurderinger ved at give bedre mulighed for at vurdere nedsivning i jorden.

Der er fortsat forbedringspotentiale for det nationale befæstelseskort, og KDS vil over de kommende år videreudvikle det nationale befæstelseskort.

Se prototypen og kom evt. med ændringsforslag på Dataforsyningens Labs her.