Web-kursus i redigering af veje i GeoDK

GeoDanmark tilbyder et web-kursus på 3 timer i redigering af veje i GeoDK for deltagere i projektet om VRD implementering. Kurset er for både RoSy- og Vejman-kommuner. Al undervisning og gennemgang af øvelser samt løsning af opgaver forudsætter, at deltagerne inden kurset har fået adgang og rettigheder til at redigere i GeoDanmarks vejtema.

En typisk kursusdeltager er ansat i kommunens vejafdeling og deltager i VRD-projektet. Det kan også være en GIS-medarbejder, som deltager i VRD-projektet og har eller skal have ansvaret for at ajourføre veje i GeoDanmark, når VRD projektet er afsluttet. Kurset er IKKE tiltænkt tidligere deltagere på grundkursus i GeoDK.

Kursets indhold

  • Adgang og rettigheder i GeoDK og de centrale skærmbilleder.
  • GeoDK systemets grundlæggende funktionalitet. Filtre, lister, baggrundskort og sagsbegrebet.
  • Gennemgang af en række hyppigt forekommende standardrettelser i GeoDK i forbindelse med VRD projektet.
  • Øvelser i standardrettelser på veje i GeoDK. Deltagerne løser selv opgaver 4 og 4 i virtuelle mødelokaler.
  • Gennemgang af deltagernes egne eksempler, som de har indsendt ved tilmelding.

Efter kurset er deltagerne i stand til at navigere rundt i GeoDK systemet og udføre basale rettelser på GeoDanmark veje, svarende til de mest almindelige opgaver i VRD projektet. Deltagerne vil også være i stand til at foretage de centrale rettelser i forbindelse med den efterfølgende ajourføring af GeoDanmarks vejtema i GeoDK.

Kursusmateriale

pdf
Program Opdateret: 23.04.2021green-arrow
pdf
Gennemgang af GeoDK Opdateret: 23.04.2021green-arrow
pdf
Specifikationsovertrædelser Opdateret: 23.04.2021green-arrow
pdf
Funktioner og opgaver i GeoDK Opdateret: 23.04.2021green-arrow
pdf
Dataudveksling mellem GeoDK og VRD Opdateret: 23.04.2021green-arrow