Kristine Munk Pollas, Klimadatastyrelsen
Formålet er at udvikle en ny datamodel og specifikation version 7.0 for GeoDanmark grunddata, så system og data kan understøtte de strategiske retningslinjer for GeoDanmark grunddata. Det skal desuden sikres at GeoDanmark grunddata fortsat kan udstilles på Datafordeleren og at supplerende data kan udstilles på en passende platform.
Projektet forventes at løbe ind i 2027.
GeoDanmarks bestyrelse har i efteråret 2024 besluttet at sætte projektet midlertidigt i bero, fordi der er behov for at præcisere og specificere projektets målformuleringer – særligt i relation til det forestående arbejde med datamodellering. Vi håber at kunne genoptage projektet/processen snarest.
Vi fortsætter derfor det igangværende arbejde med at indsamle forslag til indhold i den nye specifikation, for at sikre at GeoDanmark grunddata også fremadrettet afspejler kommunernes og statens behov for et forvaltningsgrundlag med en høj datakvalitet.
Indsatser
- Udvikling af en ny specifikation
- Udvikling af en ny datamodel i GeoDK systemet
- Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren
- Udstilling af supplerende data på en passende platform
- Foreningens fora og arbejdsgrupper inddrages efter behov.
Slutleverancer
- Specifikation 7.0 færdigudviklet
- GeoDK systemet færdigudviklet
- Udstilling af GeoDanmark grunddata på Datafordeleren klarmeldt
- Udstilling af supplerende data klarmeldt
Bestyrelsen er styregruppe og har udpeget en projektleder og nedsat en projektledelsesgruppe med statslig og kommunal deltagelse.
Projektleder:
Kristine Munk Pollas, Klimadatastyrelsen
Projektledelsesgruppe:
Ingrid Østerberg Mohr, Klimadatastyrelsen
Anders Esgaard Christensen, Klimadatastyrelsen
Brian Hansen Damsgaard, Fredericia Kommune
Reno Aagaard Lindberg, Silkeborg Kommune
Jens Gottlieb, KL/GeoDanmark
