Nu kan du dele dine erfaringer og spørgsmål om GeoFA på et nyt dialogforum

31.03.2022

Hvorfor har en adresse skiftet skoledistrikt, uden selve skoledistriktet er blevet ændret? Hvilke datafelter fra GeoFA vises på udinaturen.dk? Og hvilke filtyper kan uploades til GeoFA-editoren?

Er du ikke helt sikker på svaret på disse spørgsmål, har vi en god nyhed til dig: Med det nye GeoFA-dialogforum har du fået mulighed for at finde svar på disse spørgsmål, for måske er der en anden bruger, der allerede har svaret.

Dialogforummet er lavet til GeoFA´s brugere, så I har mulighed for at diskutere GeoFA samt dele jeres undren, erfaringer og fif med hinanden. Du kan derfor ikke forvente at der kommer officielle svar fra hverken GeoDanmark eller supporten. Du er meget velkommen til at stille dine egne spørgsmål samt svare på andres, ligesom du også kan læse andres spørgsmål og svar.

Husk at egentlige supportsager skal oprettes ved at skrive til: geoFAsupport@geodanmark.dk

Du finder dialogforummet nederst på siden om Vejledninger til GeoFA (Tryk her for at gå til GeoFA’s dialogforum).