Jens Gottlieb, KL
Anders Esgaard Christensen, SDFI
GeoDanmarks specifikation har, siden etableringen af foreningen, været en vigtig grundsten i geodatasamarbejdet mellem stat og kommuner og for den måde vores grunddata er tilrettelagt på.
Primo 2021 ønskede GeoDanmarks bestyrelse, at tage en strategisk drøftelse af udviklingen for GeoDanmarks datamodel, dataindhold og specifikation. Drøftelsen skulle være udgangspunkt for at definere rammer og retning for det videre arbejde med GeoDanmarks datamodel og dataindhold generelt samt særskilt for arbejdet hen imod en ny dataspecifikation. Bestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, hvis opgave var at udarbejde et oplæg, der skulle gøre bestyrelsen i stand til at foretage denne drøftelse.
Dette arbejde har ledt til et projekt i GeoDanmarks arbejdsprogram 2022, som løber i hele 2022.
Som en del af den tilstandsanalyse GeoDanmarks bestyrelse har bestilt, er der i foråret/sommeren 2022 afholdt fire workshop med den nedsatte arbejdsgruppe. Formålet med arbejdet har været kvalitativt at analysere og diskutere dataindhold i GeoDanmark grunddata i forhold til specifikation, generel anvendelse, kvalitet, muligheder for ajourføring mv.
Udgangspunktet for arbejdet har været at identificere og overveje, hvilke objekter og attributter, der kan udgå af den nuværende datamodel, eller overgå til registrering i anden sammenhæng. Der er således ikke taget stilling til eventuelle nye objekttyper eller attributter. Det vil være en opgave for projektets kommende faser.
Tilstandsanalysen består af tre ”ben”:
• Dataoprydningen
• Kontrol af GeoDanmark-data 2022 – Fuldstændighed og tematisk korrekthed
• Analyse af regelovertrædelser i databasen
Konklusionerne fra arbejdet i projektet vedrører forslag til skærpelse af GeoDanmark dataindhold, både på objekt- og attributniveau, en kvalitetsrapport udarbejdet af eksterne konsulenter og en analyse af fejl og regelovertrædelser i databasen.
Arbejdsgruppen præsenterede det foreløbige arbejdet på bestyrelsesseminaret 26. august 2022, hvor bestyrelsen drøftede resultat, anbefalinger samt den videre proces. På det efterfølgende bestyrelsesmøde 13. september 2022 godkendte bestyrelse, at arbejdsgruppen arbejder videre med anbefalingerne til den videre proces, som er skitseret herunder:
- Høring blandt medlemmer om forslag til skærpelse af GeoDanmark grunddata (interne kerneanvendere fra SDFI og kommunerne)
- Kommunikation til eksterne anvendere om de tiltænkte ændringer
- Evaluering af resultatet af ”Analyse af regelovertrædelser i databasen”
- Implementering af resultatet af tilstandsanalysen version 6.x efter høring (fjerne, slette eller opgradere objekter og attributter)
- Behovsafklaring blandt alle anvendere (indsamling af ønsker og behov til specifikation version 7.0)
- Jørgen Grum, SDFI
- Bjarke Skjødt, SDFI
- Annette F. Stammerjohan, SDFI
- Brian Damsgaard Hansen, Fredericia Kommune
- Kim Søgaard, Aalborg Kommune
- Reno Aagaard Lindberg, Silkeborg Kommune