Line Hvingel
GeoFA, som nu er en del af GeoDanmarks dataportefølje, skal implementeres i foreningen. GeoFA-gruppen skal derfor arbejde med at synliggøre muligheder og potentialer ift. dataregistrering, vedligehold, udstilling af data på tværs af stat og kommuner.
GeoFA tilgodeser partnernes behov for at arbejde med geografiske data, der har forskellig kvalitet, ajourføringsfrekvens og udbredelse. De næste to år vil derfor blive en modningsproces, hvor GeoDanmarks medlemmer ser på muligheder og gevinster ved fælles data.
Indsatser
Der arbejdes videre med det strategiske perspektiv for GeoFA i GeoDanmark herunder:
- Tydeliggørelse og præcisering af behov og perspektiver for GeoFA ift. fælleskommunale, fælles statslige og fællesoffentlige løsninger
- Udvikling, skalering og drift af GeoFA som en integreret del GeoDanmark
- Den forretningsmæssige værdi i relation til anvendelse, datamodenhed og kvalitet
GeoFA-gruppen arbejder også videre med de operationelle tiltag som:
- Brugerstyringen
- Indsigt/viden om data/datakvalitet
- Bedre og mere differentierede registreringsvejledninger
Derudover skal der etableres en finansieringsmodel for optagelse af nye temaer i GeoFA.
Leverancer
GeoDanmark afholder dialogmøder med både aktive og ikke-aktive brugere af GeoFA for at identificere barrierer og løsninger. Målet er at fjerne barrierer for GeoDanmarks parter, så de kommer i gang med at arbejde med GeoFA.
GeoFA-gruppen undersøger i hvilket omfang kommunerne og staten har data liggende i lokale databaser, som med fordel kan omlægges til GeoFA.
GeoDanmark tilbyder undervisning til både gis- og fagmedarbejdere i GeoFA.