Strategi

GeoDanmarks strategi har til formål at sætte retningen for foreningens aktiviteter og udvikling for perioden 2016-18.

Indholdet i strategien er:

GeoDanmark blev stiftet som forening i 2007 med det formål at etablere et fællesoffentligt samarbejde mellem stat og kommuner om at tilvejebringe og vedligeholde et fælles geografisk administrationsgrundlag, der anvendes af offentlige myndigheder i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.

Ved årsskiftet 2012/2013 har GeoDanmark nået den første milepæl – at blive landsdækkende – hvad angår etableringen af datagrundlaget. Samtidig er der opbygget en samarbejdsorganisation, med aktive medlemmer og ressourcepersoner, der indgår i udviklingen og kvalitetssikringen af datagrundlaget og medvirker til at bringe GeoDanmark-data i anvendelse.

Fremadrettet er hovedopgaven derfor at arbejde for, at GeoDanmark-data ajourføres og i nødvendigt omfang at tilpasse specifikationerne, således at GeoDanmark-data – i samspil med andre data – kommer til at udgøre det fælles geografiske administrationsgrundlag for det offentliges opgavevaretagelse, herunder til såvel statslige som kommunale forvaltningsopgaver. GeoDanmarks bestyrelse har udarbejdet dette strategiske grundlag for, hvordan GeoDanmark-samarbejdet skal positioneres og bidrage til tværoffentlige samarbejder om anvendelse og vedligehold af GeoDanmark-data.

Siden etableringen i 2007 har GeoDanmark først og fremmest arbejdet for at blive en landsdækkende forening, der i et forpligtende fællesoffentligt samarbejde sikrer udviklingen og tilvejebringelsen af et landsdækkende fælles geografisk administrationsgrundlag. Dette er gjort ved at etablere GeoDanmark-data i henhold til GeoDanmark-specifikationen, ved at etablere det fælles databasesystem (FOT2007) og ved at forankre en forståelse af GeoDanmark som fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag.

GeoDanmark-data ajourføres ved en fotogrammetrisk produktion af data, der hvert femte år sker ved en total gennemgang af data og hvert år ved en ajourføring på baggrund af udpegede ændringer på bygning, veje, vandløb og søer.

Ansvaret for denne ajourføring ligger hos SDFE. Kommunerne har mulighed for at deltage i kvalitetssikring og har indflydelse på processer mv via et forum med deltage af Geodatasamarbejderne.

Det er tillige ambitionen, at GeoDanmark-datas aktualitet skal øges ved administrative indberetninger fra sagsbehandlinger i stat og kommuner. Første skridt er taget med den obligatoriske årlige udpegning af objekterne bygning, vej, vandløb og søer. Der vil i stigende grad blive lagt vægt på den administrative ajourføring.

Opfattelsen af geodata har skiftet karakter siden foreningens grundlæggelse og den første etablering af fælles GeoDanmark-data. Det er i stigende grad opfattelsen på tværs af forvaltningsområder, at geodata kan bidrage til en mere effektiv forvaltning. Samtidig har et generelt øget fokus på behovet for effektivisering af den offentlige sektor bidraget til, at brug af fælles data er blevet et centralt politisk sigtepunkt, ikke mindst på det geografiske område.

Regeringens og kommunernes aftale om etablering af grunddata (Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015) medfører i den sammenhæng en række muligheder for GeoDanmark-samarbejdet, men stiller også krav til samarbejdet.

Grunddataaftalen der blev indgået i oktober 2012 betyder, at GeoDanmark-data er udpeget som grunddata og kan anvendes frit af alle. Med grunddata følger målsætningen om, at alle offentlige myndigheder skal anvende disse data. Det stiller krav til datas kvalitet og aktualitet, og grunddataaftalen medfører en forpligtelse for GeoDanmarks parter til at levere ajourførte data.

Grunddataaftalen består af 7 delaftaler, som bl.a. rummer en række udviklingstiltag og forbedringer af eksisterende data; heraf vedrører 5 delaftaler geografiske data.

Der har været og er fortsat i denne sammenhæng fokus på data til vandløbsforvaltning og klimatilpasning i Grunddataprogram 3, hvor der tages udgangspunkt i GeoDanmark-data og der sker forbedringer herpå. Ligeledes er der en tæt relation til Grunddataprogram 2 om adresser, hvor der ligeledes spilles sammen med GeoDanmark-data, som forbedres.

Der er lagt op til, at der kan indgås flere aftaler i de kommende år.

På vejområdet er der indgået aftale mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, KL og Vejdirektoratet om etablering af en Vejreference.

Efter etablering af vejreferencen kan “ejerne” af øvrige relaterede referencesystemer begynde at etablere kobling til vejreferencen. I denne fase forventes det at GeoDanmark kan blive involveret.

Endvidere er der truffet beslutning om at etablere en fællesoffentlig Datafordeler til distribution af alle grunddata.

Det er essentielt, at GeoDanmark-samarbejdet har en form/struktur, der gør, at GeoDanmark kan understøtte sådanne fællesoffentlige aktiviteter, uanset om de initieres af GeoDanmark eller i andre sammenhænge og kan være drevet af andre interesser og behov.

GeoDanmarks bestyrelse har derfor udarbejdet dette strategiske grundlag for, at der kan skabes den nødvendige klarhed, dels i forhold til at GeoDanmark-data er blevet autoritative og forpligtende grunddata, dels for at kunne understøtte de mange initiativer, der tager sigte på at få GeoDanmark-data i øget anvendelse og for gennem aftaler med sektorforvaltninger mv. at kunne understøtte en mere efterspørgselsdrevet udvikling af GeoDanmark.

GeoDanmark ønsker at bidrage til at udfolde intentionerne bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. GeoDanmark ønsker at understøtte et øget samarbejde mellem myndighederne om at effektivisere den offentlige sektor ved brug af geodata.

GeoDanmarks bestyrelse har derfor udarbejdet følgende vision for samarbejdet om GeoDanmark-data.

Vision

GeoDanmark-data har en central rolle i den offentlige geografiske infrastruktur, og bidrager som et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag til digital forvaltning og effektivisering af den offentlige sektor i Danmark.

GeoDanmark-samarbejdets konstruktion har været god til at sikre den første landsdækkende etablering af GeoDanmark-data, og er et godt grundlag for et velfungerende samarbejde mellem staten og kommunerne. Samarbejdet er fleksibelt og rummeligt og derfor også et solidt fundament for det videre arbejde.

GeoDanmark-datas position som grunddata gør det imidlertid nødvendigt at se på, hvordan de forpligtelser, der følger med denne position, kan håndteres fremadrettet.

Hvordan fremtidige samarbejder om udvikling, anvendelse og ajourføring af GeoDanmark-data som administrationsgrundlag kommer til at foregå, afhænger af de behov, som gør sig gældende inden for de enkelte domæneområder (vandløb, bygning, vej, natur osv.), og den villighed parterne har til at finansiere såvel tilvejebringelsen af nye data som tilpasninger i dataindhold og kvalitet. GeoDanmark indeholder i dag en grundlæggende registrering af landdataobjekter. Den videre udvikling af GeoDanmark-data vil således blive drevet af brugernes behov og deres vilje til at medvirke til finansiering af nye tiltag.

Figur 1. GeoDanmark-data i et nyt fokus for samarbejdet

To væsentlige aspekter (som fremgår af figuren nedenfor) er graden af forpligtelse eller frivillighed i samarbejdet (den vandrette dimension), samt hvordan GeoDanmark-data skal spille sammen med forvaltningsdata – om GeoDanmark-systemet skal indeholde egentlige forvaltningsobjekter som direkte kan anvendes i forvaltningsopgaver, eller forvaltningsdata skal kobles til GeoDanmark-data som et referencegrundlag, som kan binde informationer sammen på tværs af forvaltningsskel (den lodrette dimension).

Modellen viser, at der kan være forskellig fokus på krav til indhold, aktualitet, kvalitet mv. for GeoDanmark-data afhængig af anvendelsen og af hvorledes data tilvejebringes herunder også mulighed for finansiering.

Pilen markerer en vision om, at centrale objekttyper i GeoDanmark direkte kan anvendes i løsning af forvaltningsmæssige opgaver.

Forvaltningsbehovene vil være afgørende for, hvilken samarbejdsmodel og hvilke datatyper, der er behov for. Behovet kan ændre sig over tid, og et frivilligt samarbejde fx om fælles distribution af data (datafællesskab) eller GeoDanmark-data benyttet som referencegrundlag kan udvikle sig til et samarbejde om egentlige forvaltningsobjekter. Det afhænger af, hvilke samarbejdsformer der bedst understøtter forvaltningsbehovet, og hvad der kan opnås enighed om. GeoDanmark vil arbejde for, at objektdefinitioner og datakvalitet løbende tilpasses, så de bedst muligt understøtter behovene på tværs af sektorer.

I denne sammenhæng forstås de 4 forskellige fokusmuligheder for samarbejdet således:

  • Forvaltningsobjekter
    Brugen af GeoDanmark-data som forvaltningsobjekter forudsætter, at objektdefinitioner og -indhold (nøjagtighed, fuldstændighed, attributter m.m.) er afstemt i forhold til lovgivning og de forvaltningsprocesser, som skal understøttes. Det forudsætter et klart dataansvar, hvor den objektansvarlige myndighed er forpligtet på datas kvalitet (fuldstændighed, entydighed og aktualitet), så data også kan anvendes af andre myndigheder som grundlag for sagsafgørelser eller som autoritativt planlægningsgrundlag.
  • Datafællesskab
    Brugen af GeoDanmark-samarbejdet som datafællesskab indebærer, at andre myndighedsdata kan opbevares, distribueres og vedligeholdes/samproduceres med de grundlæggende GeoDanmark-data. Det er den dataansvarlige myndighed, som fastlægger kravene til indhold og kvalitet, og finansierer de data, som indgår i datafællesskabet.
  • Fælles referencegrundlag
    Brugen af GeoDanmark-data som fælles referencegrundlag forudsætter, at GeoDanmarks registreringsprincipper og metadata understøtter, at informationer i eksterne forretningssystemer efter aftale kobles til GeoDanmark-objekter via id’er eller eksterne koblingsnøgler. Det forudsætter klare regler for og dokumentation af ændringer af de grundlæggende GeoDanmark-objekter, samt at objekterne har stabile id’er og en udbygget historik for at de skal kunne fungere som det autoritative referencegrundlag.
  • Produktionsfællesskab for fotogrammetri
    Brugen af data fra et fotogrammetrisk produktionsfællesskab forudsætter, at databehovene kan opfyldes med de data, som de fotogrammetriske firmaer kan levere inkl. en efterfølgende kvalitetskontrol. Datamæssigt svarer det for langt de fleste objekttyper til indholdet i den nuværende GeoDanmark-database.

Afhængigt af forretningsområdet og sektorernes databehov til at udøve en konkret myndighedsopgave forventes der derfor forskellige modeller for, hvordan GeoDanmark-data specificeres, etableres og opdateres. Det er et led i en mere efterspørgselsdrevet udvikling. GeoDanmark-data kan, afhængig af de behov som sektorerne/forvaltningsområderne har til data, således optræde i forskellige former/kvaliteter afhængig af udviklingen af behovene på det konkrete

forretningsområde. Kravene til GeoDanmark-datas præcise specifikation, nøjagtighed, fuldstændighed, attributter og aktualitet defineres således af de sektorer, som skal anvende data – under hensyntagen til finansieringsvilje og forpligtelser i samarbejdsaftalerne. GeoDanmark har i den sammenhæng en central opgave i at arbejde for, at enkeltsektorers forvaltningsbehov ikke kompromitterer sammenhængen i geografien på tværs, således at GeoDanmark-data netop også fungerer som det fælles referencegrundlag.

GeoDanmark-samarbejdet er en forening baseret på frivilligt medlemskab, som har ansvaret for koordination, specifikation og systemunderstøttelse af GeoDanmark-data

Det er nødvendigt, at GeoDanmark-samarbejdet har den tilstrækkelige klarhed om aftaleformer, som kan understøtte den strategiske udvikling. For det første skal samarbejdets aftaleformer være tilpasset de forpligtelser om tilvejebringelse af GeoDanmark-data, som følger af grunddataaftalen. For det andet er det nødvendigt, at der fremadrettet kan indgås andre typer af aftaler og mere forpligtende samarbejder mellem myndigheder inden for enkelte sektorer/forvaltningsområder. Det er afgørende for, at de data, som GeoDanmark-samarbejdet leverer, kan understøtte behovene i forbindelse med digital forvaltning baseret på geodata.

Den fremadrettede finansiering af nye tiltag og deraf følgende udgifter vil tage udgangspunkt i behovene, og hvad man aftalemæssigt kan blive enige om mellem aftaleparterne.

I det følgende beskrives disse aftaleformer, som ramme for forskellige typer samarbejde.

Figur 2 Aftaleformer i GeoDanmark:

Venstre søjle: GeoDanmark:

GeoDanmark er fortsat et konsensusbaseret samarbejde for kommuner og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
GeoDanmarks basisopgaver er at sikre sammenhæng i de grundlæggende data, så de kan anvendes på tværs af sektorerne. Det sker gennem specifikationsarbejdet, gennem koordination af aftaler om udvikling og ajourføring af GeoDanmark-data, samt som forretningsmæssigt ansvarlig for tilvejebringelse og udviklingen af den nødvendige systemunderstøttelse, der gør det let for brugerne at anvende og ajourføre GeoDanmark-data.

  • Pejlemærke – Specifikationsarbejdet
    Specifikationsarbejdet skal sikre, at GeoDanmark-data til stadighed er veldefinerede og velbeskrevne. Specifikationsarbejdet har ansvaret for at opstille retningslinjer for dataproduktion og vedligeholdelse af data, så konsistens og homogenitet i data kan sikres.
    GeoDanmark-specifikationen skal til stadighed understøtte de anvendelsesbehov, som GeoDanmark vælger at prioritere ud fra en afvejning af tekniske samt ressource- og finansieringsmæssige muligheder.
  • Pejlemærke – Forretningsmæssigt ansvar for systemunderstøttelse
    Det forretningsmæssige ansvar for systemunderstøttelse omfatter opstilling af forretningsmæssige krav til systemunderstøttelse, at indgå aftaler med systemejere og sikre opfølgning på systemleverancer, herunder udvikling af nye funktionaliteter. Foreningen iværksætter et arbejde med at få kravspecificeret en tidsvarende forretningsdrevet systemunderstøttelse, som understøtter opbevaring og ajourføring af GeoDanmark-data med henblik på ibrugtagning inden for strategiperioden.
  • Pejlemærke – Initiering og koordinering af arbejdet med sektoraftaler
    GeoDanmark har et koordinationsansvar for bl.a. at sikre et løbende overblik over, hvilke aftaler og forpligtigelser, der gælder med hensyn til indhold, kvalitet og ajourføring af GeoDanmark-data, og hvorledes disse krav bliver opfyldt. GeoDanmark vil gennem pilotprojekter og business cases initiere grundlaget for indgåelsen af nye aftaler med sektorer/forvaltningsområder mhp. administrativ ajourføring og/eller kvalitetssikring af data tilknyttet sektorernes behov i forbindelse med anvendelsen af data.

Midterste søjle: Grunddataregistreringer:

Aftalen om grunddataregistreringer følger af regeringens og kommunernes aftale om at gøre GeoDanmark til grunddata og forpligtelsen for parternes til at levere og finansiere de grundlæggende GeoDanmark-data. Forpligtelsen til grunddataregistreringen omfatter Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og alle landets kommuner og er dermed uafhængig af, om de enkelte parter er medlem af GeoDanmark.

De præcise forpligtelser, der følger af grunddataaftalen, skal aftales med Grunddatabestyrelsen. For at GeoDanmark-data kan fungere som grunddata, må det forventes, at der kommer nogle basale krav til indhold, kvalitet og ajourføringsfrekvens. Ønsker GeoDanmark-samarbejdet væsentlige ændringer i forhold til disse basale krav til data, må det frem over aftales via de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne.

For at hindre, at datatilvejebringelsen fastlåses i en ikke tidssvarende model, vil GeoDanmark løbende undersøge muligheder for, at den fotogrammetriske produktion erstattes af eller suppleres med data indberettet fra sagsbehandling hos myndighederne og fra andre kilder (herunder crowd sourcing), men også have øje for nye tekniske produktionsmuligheder. GeoDanmark vil i den sammenhæng løbende følge muligheder for alternative og/eller supplerende produktionsmetoder.

  • Pejlemærke – En effektiv dataproduktion
    SDFE har ansvaret for den fotogrammetriske produktion. Den vil uanset dette fortsat ske i tæt koordinering med geodatasamarbejderne og der vil fortsat være fokus på effektivitet, kvalitet og tidssvarende metoder og processer.
  • Pejlemærke – Administrativ ajourføring
    GeoDanmark-data ajourføres administrativt som supplement til den fotogrammetriske ajourføring. Som led i en aftale om grunddataregistreringer vil GeoDanmarks parter arbejde for at højne kvalitet og aktualitet i GeoDanmark-data i henhold til GeoDanmark-specifikationen gennem administrativ ajourføring.

Højre søjle: Sektorsamarbejder:

Skal indhold, kvalitet, datastruktur, eller samarbejdsrelationer om GeoDanmark-data ændres, og disse behov ikke kan opfyldes inden for rammerne af den aftalte grunddataregistrering (midterste søjle), f.eks. for at kunne understøtte nye forvaltningsopgaver, vil det kræve, at der indgås en særskilt aftale. Det kan være blandt parterne inden for GeoDanmark-samarbejdet (kommunerne eller Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering), eller med parter udenfor samarbejdet (statslige styrelser, regioner mv.), der får behov for nye eller ændrede

GeoDanmark-data. Sådanne sektoraftaler indgås mellem de parter, som berøres af ændringerne, og aftaler vil som minimum altid skulle omfatte én af GeoDanmark-parterne.

Disse sektoraftaler vil være behovsdrevne, og de forudsætter, at den nødvendige finansiering kan tilvejebringes. Det er imidlertid vigtigt, at GeoDanmark-strukturen kan understøtte sådanne tilpasninger, så der ikke opstår parallelle grundregistreringer.

Der skal inden indgåelse af sådanne sektoraftaler nøje afdækkes, hvilke konsekvenser en given aftale måtte få for de fælles data og systemer i GeoDanmark. Det er de GeoDanmark-parter, der indgår i sektoraftalerne, som har ansvaret for at afdække disse konsekvenser, mens det er GeoDanmark med den koordinerende rolle for aftaler, som skal sikre, at initiativet er i overensstemmelse med GeoDanmarks mål og er afstemt med andre interesser i foreningen.

  • Aftaleform: Sektoraftaler om tilvejebringelse af fotogrammetriske data
    Disse aftaler tager sigte på supplerende fotogrammetriske registreringer, som ligger ud over de aftalte grunddataregistreringer. De kan skyldes behov for hyppigere ajourføringer, krav om højere kvalitet eller behov for andre objekttyper eller ekstra attributter. Eksempler: En årlig kommunal ajourføring af byområder, Vejdirektoratets digitale grundplaner eller registreringer af vandløbskanter for vandløb mindre end 2,5 m til udlæg af randzoner.
  • Aftaleform: Sektoraftaler om GeoDanmark-data som referencegrundlag
    Disse aftaler tager sigte på at kunne koble eksterne forretningsdata til GeoDanmark-objekter, enten ved at eksterne nøgler lagres i GeoDanmark eller ved at GeoDanmark udstiller stabile id’er som eksterne systemer kan koble sig til. Eksempel: Bygningsgeokodning til kobling af oplysninger i BBR med GeoDanmark-bygninger. Etablering af referencemodel til kobling af vejdata knyttet til et lineært referencesystem med GeoDanmark-vejmidter.
  • Aftaleform: Sektoraftaler om forvaltningsobjekter
    Disse aftaler tager sigte på, at tilpasse GeoDanmark-data så de direkte kan anvendes i forbindelse med forvaltningsafgørelser. Det kræver ofte tilpasninger af data i forhold til lovgivningen og forvaltningsprocesser. Eksempler: Sammenhæng mellem GeoDanmark-objekter og forvaltningsobjekter, det skal f.eks. kunne identificeres, hvilke vandløbsstrækninger, der er omfattet af vandløbsloven og om vandløb er højt målsatte, eller f.eks. at alle objekter, der skal bære et vejnavn, findes i GeoDanmark.
  • Pejlemærke – VEJE
    GeoDanmark vil arbejde for, at GeoDanmark-vejmidter er specificeret og tilpasset, så de vil kunne anvendes i de mest udbredte forvaltningssystemer. GeoDanmark vil bidrage til grundlaget for en aftale om, at data tilpasses, så de kan udgøre grundlaget for en evt. etablering af grunddata på vejområdet.
  • Pejlemærke – BYGNING
    GeoDanmark vil i samarbejde med SKAT og kommunerne arbejde for etablering af løsninger, der muliggør en smidig bygningsgeokodning af GeoDanmark-data i kommunerne efter en aftalt standard og kvalitet. GeoDanmark vil bidrage til grundlaget for en aftale om geokodning af den resterende del af bygningsmassen.
  • Pejlemærke – VANDLØB
    GeoDanmark vil bidrage til gennemførelse af FODS-projektet “Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning” med etablering af et landdækkende geografisk vandløbsnetværk baseret på GeoDanmark-data. GeoDanmark vil dermed bidrage til grundlaget for en aftale om, at GeoDanmark-data skal være specificeret og modelleret, således at de på bedst mulige måde kan danne udgangspunktet for de forskellige myndigheders arbejde med vandløbsdata.
  • Pejlemærke – NATUR
    GeoDanmark vil bidrage til samarbejde mellem NST, KL, kommunerne og DMP om initiativer, der arbejder hen imod en aftale om én fælles registrering af naturarealer. Initiativerne skal gennemføres med respekt for, at der kan være behov for forskellige repræsentationer af den fælles registrering.
  • Pejlemærke – BRED ANVENDELSE
    GeoDanmark vil bidrage til, at en række tværgående offentlige forvaltningsopgaver, som baserer sig på geografisk informationsgrundlag, såsom bl.a. beredskabsarbejdet og arbejdet med klimatilpasning, vil kunne benytte GeoDanmark-data som det geografiske datagrundlag. Det vil kræve, at GeoDanmark-datasættet kan leve op til de krav, der stilles for, at GeoDanmark-data kan indgå med nytteværdi i det relevante geografiske datagrundlag, herunder bidrage til grundlaget for nye aftaler på områderne.

Relaterede dokumenter

pdf
GeoDanmarks strategi 2016-2018 Opdateret: 6.06.2017Download

Kontakt

Kontakt Fællessekretariatet ved spørgsmål.