Repræsentantskabsmøde i GeoDanmark den 29. april 2016 på Hotel Nyborg Strand

01.04.2016

Alle medlemmer samt samarbejdspartenere inviteres til at deltage i det årlige repræsentantskabsmøde

Programmet
Repræsentantskabsmødet består af en række formelle punkter herunder godkendelse af regnskab for det forgangne år samt budget og arbejdsprogram for det kommende år.

I årets program vil der blive berettet fra projektgruppen for ny systemunderstøttelse, Produktionsforum og Specifikationsforum. Gæsterne skal også høre Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fortælle om arbejdet med data til SKAT’s ny ejendomsvurdering og se en ny forvaltningstjeneste baseret på GeoDanmark-data.

Tid og sted 
Mødet finder sted fredag den 29. april 2016, kl. 9.30-15.00 på Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Hvis din kommune ikke kan deltage
Af vedtægterne fremgår det, at repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret ved fuldmagt. Såfremt din kommune er forhindret i at være repræsenteret på repræsentantskabsmødet, opfordrer bestyrelsen kraftigt til, at der gives en fuldmagt til et andet medlem, som deltager på mødet.

Har du noget på hjerte?
Alle medlemmer har mulighed for at få specifikke sager eller anliggender på dagsordenen. Henvendelser herom skal rettes til fuldmægtig Anders Esgaard Christensen (andec@sdfe.dk) senest 14 dage før repræsentantskabsmødet dvs. senest den 15. april 2016. Dette gælder også, hvis du i øvrigt har bemærkninger til materialet.

Tilmelding
Tilmelding til repræsentantskabsmødet skal ske senest fredag den 15. april 2016. . Ved tilmelding skal det angives, om man er repræsentant, bisidder eller gæst. Alle medlemmer har mulighed for at tilmelde bisiddere.

Alle repræsentanter er personligt indkaldt via mail den 18. marts 2016.

Spørgsmål?
Yderligere information kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Anders Esgaard Christensen på tlf.: 7254 5382 eller andec@sdfe.dk.