GeoDanmark er klar til Kortdage 2023 – Er du?

31.10.2023

Nu er der ikke længe til, at Danmarks største GIS- og geodatakonference, Kortdage, løber af stablen. Jens og Lennart har allerede sat standen op i udstillingsområdet, og de er topklar til at byde jer velkomne. Vi håber at se mange af jer i Odense.

Som tidligere annonceret har vi igen i år en stand på Kortdage, der afholdes 1. og 2. november. Her kan du komme forbi til en snak med mange af dem fra SDFI og KL, der arbejder med GeoDanmarks indsatser om vand- og klimatilpasningsdata. De vil fortælle om GeoDanmarks arbejde for landsdækkende, opdaterede og frit tilgængelige datasæt, der kan forenkle arbejdsgangene med klimatilpasning.

I standen vil du i løbet af konferencen også kunne opleve andre ting: Du kan f.eks. få et værdibevis med hjem, som udskrives til den vandløbsansvarlige chef i din kommune, og du kan møde GeoDanmarks bestyrelse.

Du kan læse mere om vores deltagelse på Kortdage på denne side [link], hvor vi har samlet al information på ét sted. Her kan du læse om:

  • Værdibeviser og bestyrelsesbesøg
  • Hvor du finder vores stand
  • Hvem der vil stå i standen

Og på LinkedIn kan du løbende følge med på GeoDanmarks side [link], hvor vi vil poste lidt stemningsbilleder, og via hashtagget #kortdage. Her er et sneak peak på ét af de billeder, du kan se:

Vi glæder os til at se jer.