Vær med til at styrke fundamentet for fremtidens klimatilpasning

03.05.2023

Vær med til at styrke fundamentet for fremtidens klimatilpasning i din kommune og tilmeld dig kvalitetskontrol af det nyindkøbte hydrologiske tilpasningslag.

Som led i det igangværende projekt om forbedring af tilpasningslaget indkøber GeoDanmark et landsdækkende automatisk udført kvalitetsløft af det hydrologiske tilpasningslag. Formålet med indkøbet er at forbedre kvaliteten af tilpasningslaget og aflaste kommunerne for det manuelle arbejde med at udføre tilpasningerne selv.

Nu skal leverancer og kvalitetskontrol planlægges og vi har derfor brug for at vide, om din kommune ønsker at deltage aktivt i kvalitetskontrollen af den nye version af det hydrologiske tilpasningslag. Opgaven forventes at være i omfanget 2-3 arbejdsdage, med mulighed for kompensation af tidsforbrug.

Hvis din kommune ikke ønsker at deltage, så godkendes det nye tilpasningslag på basis af en geometrisk kontrol, men uden en visuel kontrol af tilpasningerne.

Frist for tilmelding er 15. maj.

Indlæsning af det nyindkøbte hydrologiske tilpasningslag i GeoDK sletter ikke dine eksisterende tilpasninger. 

Klik her for at få mere at vide om forløbet, gevinsterne ved at udføre kvalitetskontrollen, tidsplan og om opgaven i øvrigt – og for at tilmelde din kommune forløbet.