Geografiske grunddata er nu tilgængelige på Datafordeleren

26.06.2020

Geografiske grunddata, heriblandt GeoDanmark-data, er nu tilgængelige på Datafordeleren sammen med de øvrige grunddata.

Anvendere af GeoDanmark-data skal fremover hente data på Datafordeleren. Det kan betyde, at din organisation skal tilpasse sin datainfrastruktur, så den kan hente data fra Datafordeleren.

I den kommende periode vil der være paralleldrift af grunddata på Datafordeleren og Kortforsyningen, og fra 2021 vil vi begynde at lukke for adgangen til grunddata via Kortforsyningen. Når tiden nærmer sig, vil vi kommunikere yderligere om dette.

På SDFE’s side om Datafordeleren kan du finde spørgsmål og svar om ændringerne og de forskellige datasæt, som berøres. Du kan også finde kontaktoplysninger til support for henholdsvis Datafordeleren og Kortforsyningen.