Nyt fra Administrativt Ajourføringsforum

21.02.2023

Administrativt Ajourføringsforum holdt sit første møde i år den 14. februar.

Vi gennemgik forummets opgaver for 2023, som blandt andet omfatter arbejdet med GeoDK lister. Listerne bruges til støtte for ajourføringen af vores grunddata. Arbejdet med listerne skal koordineres med Produktionsforum og Systemsforum.

Vi drøftede også vores ressourcer i forummet. Da der desværre ikke er kommet nogen interesse tilkendegivelse på vores opslag om et nyt kommunalt medlem, prøver vi med et genopslag, suppleret med en  udsendelse gennem FOSAKO. Hvis du er GIS- og geodatamedarbejder i en kommune, og interesserer dig for ajourføringsprocesser og -rutiner; – så er det måske dig, der er vores nye medlem. Se i opslaget, om det kunne være en interessant opgave for dig: Nyt medlem i Administrativt Ajourføringsforum

Da det er lidt omstændeligt at ændre én objekttype til en anden, har forummet udarbejdet en ny vejledning til ændring af objekttype. Vejledningen ligger her på GeoDanmarks hjemmeside.

Her kan du læse hele referatet fra vores møde.