Vand fra alle sider – webinar om nye klimatilpasningsprojekter

12.09.2022

I GeoDanmark vil vi gerne gøre opmærksom på, at Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til webinar med præsentation af nye klimatilpasningsprojekter under klimatilpasningsindsatsen ”Vand fra alle sider”. Disse indsatser viser at der er stor politisk bevågenhed på forbedret datagrundlag til klimatilpasning.

Webinaret kan derfor give nyttig baggrundsviden om det generelle arbejde med data til klimatilpasning.

GeoDanmark har tre store vandløbsprojekter på arbejdsprogrammet i disse år:

  • Videreudvikling af det hydrologiske tilpasningslag – et projekt der skal støtte GIS- og vandløbsmedarbejdernes arbejde med at ajourføre det hydrologiske tilpasningslag, med uvurderlig værdi for alle der regner på oversvømmelser i byer og langs vandløb
  • Etablering af vandløbsreferencen – en kobling mellem kommunernes vandløbsfagdata og GeoDanmarks vandløbsmidtegeometri, som tilsammen udgør forvaltningsgrundlaget for de danske vandløb
  • Deling af vandløbenes skikkelsesdata (vandløbstværsnit og bro/rør dimensioner) i en fælles distributionsløsning – disse vil være en stor hjælp til at udvikle dynamiske modeller over vandets flow i vandløbene

Disse tre projekter er alle vigtige elementer, når stat og kommuner skal arbejde med klimatilpasning.

Vi håber derfor, at du og/eller din vandløbskollega har mulighed for at lytte med til webinaret, som afholdes torsdag d. 15. september 2022 fra kl. 13:00 – 15:50.

Du kan læse mere om programmet og finde link til tilmeldingen i denne PDF-fil.