Status på GeoDanmarks arbejdsprogram og referat fra bestyrelsesmødet den 29. april

24.05.2022

På bestyrelsesmødet 29. april blev fremdriften på arbejdsprogrammets aktiviteter i Q1 godkendt. Du finder opfølgningen på aktiviteter og milepæle i arbejdsprogrammet i ”bilag 1 arbejdsprogram 2022 Q1” her på hjemmesiden. Herunder er et udpluk af igangværende aktiviteter.

Kurser og Kommunikation
Der er udviklet et nyt setup i forhold til kurser og webinarer. Det betyder bl.a. at GeoDK kurser deles op i mindre moduler, så de dækker et specifikt område, og så det er muligt at målrette sin deltagelse på kurserne. Der er også arbejdet med at inkorporere ”GeoFA” i kurser og webinarer.

Vandløbstemaer
På bestyrelsesmødet 4. marts blev det besluttet ,at forretningsejerskab og governance for vandløbsreferencen og skikkelsesdata skal ligge i GeoDanmark. I forlængelse heraf blev det på det seneste bestyrelsesmøde 29. april besluttet, at igangsætte pilotprojekter til efteråret for de to vanddatasæt og der bliver afholdt et kort orienteringswebinar om disse 22. juni 2022 kl. 9.00.

Indberetningsformular
Arbejdet med at udvikle en indberetningsformular på hjemmesiden bl.a. med mulighed for at indmelde ønsker til datavaskopgaver, system- og specifikationsændringer er godt i gang. Implementeringen forventes gennemført i Q2.

Nye klimadata
Under arbejdsprogrampunktet ”GeoDanmarks dataporteføljes anvendelse, værdi og relevans i klimarelaterede projekter” er der besluttet tre indsatser, som skal undersøges nærmere. De tre indsatser er:

  1. Samling af data om bræmmer langs vandløb, som skal udvides fra 2 m til 3 m som følge af nye EU-tilskudsregler
  2. Opfølgning på SDFE’s befæstelsesprojekt
  3. Identifikation af hvilke GeoDanmark grunddata, der kan anvendes i klimarelaterede projekter.

Du kan læse mere i det fulde referat fra bestyrelsesmødet 29.april.