Vandløbsreferencen lukker med udgangen af oktober, 2025

09.10.2025

Efter at Vandløbsreferencen har eksisteret siden 2018, har GeoDanmarks bestyrelse besluttet at lukke Vandløbsreferencen.

Vandløbsreferencen er en koblingsmekanisme, som kunne gøre det muligt at koble lokale vandløbsgeometrier, i for eksempel kommuner og styrelser, med GeoDanmarks vandløbsmidtegeometri. Det ville muliggøre at forskellige forvaltningssystemer brugte én fælles geometri, og dermed en éntydig stedfæstelses.

Etableringen af Vandløbsreferencen blev startet i 2018 som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Klimadatastyrelsen og KL. Fra 2023 overtog GeoDanmark ejerskabet af Vandløbsreferencen i samarbejde med Miljøstyrelsen som tredje part.

Da Vandløbsreferencens driftsbevilling på finansloven hos Klimadatastyrelsen udløber ved udgangen af 2025, og på grund af ændrede prioriteringer og finansiering, har GeoDanmarks bestyrelsen besluttet at lukke Vandløbsreferencen med udgangen af oktober 2025.