Temanummer om baggrundskort

30.04.2021

I GeoDanmark har der i de sidste par år været fokus på baggrundskort. Det har resulteret i tre nye baggrundskort målrettet GeoDanmark. Et sagsbehandlingskort, et natur og friluftskort og et kommunikationskort, hvoraf det sidste er lige på trapperne.

I den seneste udgave af Geoforums blad kan du læse om baggrundskortets historie og de tre nye baggrundskort. Der er også artikler om leverandørenes holdning til fremtidens baggrundskort samt forsyningsbranchens anvendelse af kortene.

Implementeringsgruppen for baggrundskort planlægger desuden et webinar om de nye baggrundskort samt et spørgeskema til kommunale GIS medarbejdere m.fl.

Du kan læse hele Geoforums Temanummer om baggrundskort her.