Tak for indkomne ønsker til registreringstyper i GeoFA – og god fornøjelse med weekendens Tour de France

29.06.2022

Vi har nu modtaget dataønsker til GeoFA fra en række kommuner, tak til jer. Disse vil sammen med de allerede modtagne dataønsker (som fremgår af tidligere udsendte nyhedsmail) blive taget i betragtning og tilpasset hen over sommeren. Vi sender en tilbagemelding til de kommuner, der har indsendt ønsker, om ønsket kan realiseres eller ej.

Sommeren byder derudover på Tour de France. I den anledning har Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 udstillet ruterne i GeoFA, som dermed nu blandt andet kan ses på Udinaturen.dk, samt i jeres respektive kommunale GIS-løsninger. Tour de France-ruterne kan på Udinaturen.dk tilgås gennem følgende links: Etape 1, etape 2 og etape 3.

God Tour 😉