SDFE udskifter medlem i GeoDanmarks bestyrelse

07.01.2021

Som følge af en omorganisering i SDFE er Line Theil Elikofer pr. 1. januar 2021 udtrådt af GeoDanmarks bestyrelse. Hun erstattes af Thomas Illum Damsgaard, som er ny kontorchef for Forvaltningsdata. Kontoret har bl.a. ansvaret for Danmarks Adresseregister (DAR), Danmarks Administrative Inddelinger (DAGI) og geografiske data til de kommende ejendomsvurderinger.

Thomas har været ansat som kontorchef i SDFE siden 2016 og har tidligere bl.a. haft ansvaret for Skærmkortet samt andre af SDFEs afledte kortprodukter, herunder bl.a. GeoDanmarks Natur og Friluftskort. Således kender Thomas en hel del til GeoDanmark-samarbejdet og GeoDanmarks data.