Produktionsforums møde d. 4. september blev afholdt på en anderledes måde, da forummet for første gang begyndte med en inspirationstur hos Hexagon i Roskilde. På selve mødet arbejdede Produktionsforum med et udkast til forummets bidrag til GeoDanmarks arbejdsprogram 2026.
Hexagon er en af de firmaer, der bidrager til indsamlingen af flyfotos til GeoDanmarks Ortofotos i foråret. På besøget viste Hexagon et af deres fly frem og fortalte bl.a. om, hvordan man operer en sensor i luften. Hexagon fortalte desuden om deres opgaver i Danmark v. projektleder Mads Bach og om deres opgaver i verden og firmaets struktur v. Martin Rosengreen og direktør Søren Vosgerau Jespersen. Man kan høre mere om Hexagons arbejde på deres stand på Kortdage.
Hvert efterår bliver GeoDanmarks fora bedt om deres forslag til arbejdsprogrammet for det kommende år, og Produktionsforum vil blandt andet bidrage med fortsat at forbedre indsamling og produktionen af flyfotos.
Det blev besluttet at Produktionsforum næste gang mødes i Odense, da dette bliver Sten Frandsens (Odense Kommune) sidste møde. I det nye år træder Jørgen Hørslev Hansen ind i Produktionsforum i stedet.
Læs hele referatet fra Produktionsforums møde her

