Nyt om Geografiske Fagdata i GeoDanmark – GeoFA

18.12.2020

Kommunerne har i mange år udstillet kommunale fagdata gennem FKG-databasen.
FKG-databasen – med det nye navn GeoFA – Geografiske Fagdata i GeoDanmark – bliver de første nye data, der med en vedtægtsændring bliver en del af GeoDanmarks organisatoriske setup.

Der er nedsat en projektgruppe, som skal arbejde med at konsolidere funktionalitet og opbygning af GeoFA.
Projektgruppen består af: Line Hvingel (KL), Migle Salkuviene (Hjørring Kommune), Heidi Egeberg Johansen (Jammerbugt Kommune), Anne-Marie Gintberg (Ringkøbing-Skjern Kommune), Jesper Gaardboe Jensen (GeoFyn), Rasmus Slot (Solrød Kommune), Alice Broeng Andersen (SDFE).

Arbejdet skal udmunde i:

  • Let adgang til at uploade data fra lokale databaser til den fælles GeoFA-database (som er en PostgreSQL/PostGIS)
  • Let adgang til at editere i data
  • Let tilgængelig udstilling af data og i efterspurgte formater
  • Metadata og teknisk dokumentation, så man let kan danne sig et overblik over tilgængelige datasæt i forhold til at kunne innovere og bruge data i nye løsninger

Du kan læse mere i den korte projektbeskrivelse

Vi kommer fremover løbende til at informere om arbejdet gennem GeoDanmarks hjemmeside og nyhedsbreve.

Vi holder et første webinar om de nye muligheder i GeoFA torsdag den 7. januar kl. 15-15:45, som du kan deltage i ved at klikke på nedenstående link
Klik her for at deltage i team-mødet

På projektgruppen vegne
Line Hvingel, LIHV@kl.dk