Nyt GeoDanmark baggrundskort bidrager til gode naturoplevelser for danskerne

02.04.2020

GeoDanmark har sammen med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) udviklet et nyt Natur- og Friluftskort, som skal gøre det nemmere for kommuner og foreninger at formidle aktiviteter i naturen til danskerne. Kortet indgår som baggrundskort i en ny lancering af Ud I Naturen, der er en fælles offentlig platform til formidling af Natur og friluftsaktiviteter.

Du kan læse mere om Ud I Naturen i denne pressemeddelelse på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside og læse SDFE’ nyhed om det nye Natur- og Friluftskort på SDFE’s hjemmeside.

Natur- og Friluftskortets er udviklet i samarbejde med kommunerne, Naturstyrelsen og flere danske foreninger og er et led i at få GeoDanmarks data mere i anvendelse. Kortet er designet med fokus på naturområder og de informationer, som er nødvendige når man skal orientere sig eller planlægge aktiviteter i Naturen.

Natur- og Friluftskortet er det første af tre nye baggrundskort, der udspringer fra et projekt i GeoDanmark. Kortet er udviklet af SDFE og fungerer både som et klassisk baggrundskort og som selvstændigt kort og er frit tilgængeligt på Kortforsyningens hjemmeside.

SDFE arbejder også på at udvikle et Sagsbehandlingskort og et Kommunikationskort. De tre produkter visualiserer GeoDanmark-data forskellige og målrettet forskellige formål og forvaltninger i kommunerne.

Du kan finde mere information om GeoDanmarks baggrundskort på GeoDanmarks hjemmeside.