Den årlige produktion og den kommunale kvalitetssikring af GeoDanmark-data er i sin afsluttende fase – men ajourføringsarbejdet fortsætter. Nye objekter som bygninger og veje opstår løbende og bør registreres så snart de opstår.
Derfor er løbende ajourføring en god idé:
- Du undgår at samle til bunke og overbelaste ændringsudpegningen i foråret
- Dine data bliver mere aktuelle og anvendelige, til eks. Ruteplanlægning og beredskab
- Du sikrer synlighed af nyetablerede objekter i kortdata, så hurtigt som muligt
- Du bidrager til høj datakvalitet og synlighed i kommunens geodataløsninger
- Du holder dine GeoDanmark-kompetencer vedlige
Løbende ajourføring er ikke kun effektivt – det er en god faglig vane, der styrker både din rolle og kommunens geodata.
