Interesseret i grunddata, natur og tilgængelighed – bliv en del af projekt Natur for alle!

02.06.2022

Projekt Natur for alle er et 3-årigt projekt (2021 til 2024), som har som mål at få flere mennesker med handicap ud i naturen. Det vil vi gøre ved at registrere og formidle de gode stier og faciliteter, der allerede er derude.

Lige nu søger vi 5 kommuner, der vil indgå i en udviklingsgruppe sammen med andre kommuner, Naturstyrelsens enheder og Aage V. Jensen Naturfond, som skal give os input til registrering af grunddata om tilgængelighed. Vi har afdækket brugernes behov for grunddata-oplysninger og har nu brug for gode råd til registrering og formidling af data. Første møde i udviklingsgruppen er d. 14. juni kl. 10 til 15, og din transport samt forplejning bliver betalt af projektet.

Projektet samarbejder med GeoFA og Naturstyrelsen, der står bag www.udinaturen.dk, samt en række handicaporganisationer.

Læs mere om at være deltager i udviklingsgruppen i denne invitation [pdf] eller læs mere om projektet på hjemmesiden her: https://videnomhandicap.dk/vores-temaer/natur-og-udeliv/natur-for-alle/

Vil du høre mere om projektet, inden du melder din kommune på banen, eller ønsker du, at din kommune skal være en del af udviklingsgruppen, så kontakt Projektleder Lærke Falstaff på lf@handivid.dk eller tlf. 92825094.