GeoDanmark produktion 2022, klar -parat -start!

16.06.2022

Det gode vejr og de kommunale GIS-medarbejderes gode indsats, gør at vi allerede i næste uge kan starte produktionen af GeoDanmark Vektor 2022. SDFI og vores producenter, HEXAGON og DSM glæder sig til samarbejdet.

Godt vejr i påsken gav en god start på årets indsamling af flyfotos. Derfor er fotos fra Solrød, Næstved og Sorø kommuner allerede sendt af sted til producenten. Det lover godt for tidsplanen i år.

I år er det kommunerne i Region Sjælland der bliver totalajourført, hvor ”alt” der er synligt i landskabet på forårets flyfoto bliver digitaliseret og føres up-to-date ved hjælp af fotogrammetri.

I resten af landet er det kommunerne der udpeger hvor data skal opdateres. Den 10. juni havde 31 kommuner allerede klarmeldt ændringsudpegninger. Det er rigtig godt, så produktionen kan komme tidligt i gang i år, så mange TAK for den gode indsats!