GeoDanmark lancerer nu et ambitiøst kursusprogram for 2026!
Ud over velafprøvede og nye kurser om de forskellige faser af GeoDanmark grunddata-produktionen, tilbyder vi en række GeoFA-kurser samt introduktionsforløb for begyndere i både GeoDK og GeoFA.
I årets kursusprogram rykker endnu flere kurser online, da erfaringerne viser, at det i højere og højere grad er den kursusform, som flest har mulighed for at deltage i og tilmelder sig.
Det skal også nævnes, at kursusprogrammet er tentativt, og der tages forbehold for, at visse kurser kan blive flyttet, aflyst – og andre føjes til i løbet af året.
GeoDanmark takker for det store engagement omkring kurserne, både blandt jer der deltager og jer, der underviser, og håber det fortsætter i det nye år.
Kig selv nærmere på kurserne og tilmeld dig allerede fra i dag på Kurser og workshops – geodanmark.
