Bliv klædt på til kvalitetssikring af grunddata: Webinar den 26. august

20.08.2026

Deltag i GeoDanmarks gratis webinar onsdag den 26. august fra 9.00-11.30, og bliv klogere på, hvad kvalitetssikring af GeoDanmark grunddata er, hvordan det udføres, og om det er noget for dig og din kommune.

Nu, hvor kommunerne har udført den årlige indberetning af ændringsudpegninger i GeoDanmark grunddata, produceres de enkelte kommuners data, hvorefter de producerede data vender tilbage til kommunerne over de kommende måneder, én efter én, som de bliver klar.

Derefter kan det være en god idé, at de enkelte kommuner kvalitetstjekker de producerede data og retter dem til ud fra deres særlige lokale kendskab.

På kurset i kvalitetssikring den 26. august får du en introduktion til kvalitetssikring. Du får indblik i processen omkring kvalitetssikring, og hvordan du kvalitetssikrer GeoDanmark grunddata, samt de ambitionsniveauer, du kan lægge for kvalitetssikringen i din kommune.

Læs mere, og tilmeld dig det gratis webinar den 26. august fra 9.00-11.30 på GeoDanmarks kursusside. Her kan du også se resten af kursusprogrammet, som over de næste måneder blandt andet byder på introduktionskurser til de centrale objekttyper i GeoDanmark-grunddata.