Tak for jeres deltagelse på Roadshows 2019

27.11.2019

I oktober 2019 var GeoDanmarks bestyrelse og fællessekretariat rundt på roadshows i hhv. Vejle, Køge, Herlev og Aalborg.

Formiddagens program satte fokus på implementeringen af GeoDanmarks strategi, hvor GeoDanmarks bestyrelse spurgte til medlemmernes oplevelse og brug af GeoDanmarks et år gamle strategi for 2018-2022. Derudover indsamlede fællessekretariatet medlemmernes input til konkrete forslag og ønsker til aktiviteter i et kommende arbejdsprogram for GeoDanmark i 2020-2021.

Eftermiddagen blev brugt på faglige oplæg om hhv. Datafordeleren, Sagsbehandlerkortet (Forvaltningstjenesten) samt referencemodellerne for veje og vandløb. Materialet fra oplægsholderne kan du finde her:

Vi takker for god dialog og feedback på arrangementerne, og har fået rigtig mange ønsker og idéer med hjem, som vi vil tage med videre i arbejdet med GeoDanmarks arbejdsprogram for 2020-2021. Du kan finde de konkrete input her:

Har I ønsker eller forslag til temaer og/eller indhold på næste års roadshows, er I velkomne til at rette henvendelse til fællessekretariatet.