Forum-svar oprettet

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: GeoFA på udinaturen.dk #11943

    Der er 1 døgns forsinkelse, når der indtastet noget i GeoFA til det kommer på udinaturen.dk.

    som svar til: Skoler med flere afdelinger #11211

    Da LIFA kun trækker data ud for objekter med uddannelsesdistriktstype = 5 (skoledistrikt), understøtter de eksisterende rammer ikke brug af afdelinger.

    En løsning på problematikken er, at en skoles afdelinger, som udgør delmængder af skolens distrikt, for nuværende indmeldes som særskilte skoledistrikter, mens det overordnede skoledistrikt for skolen slettes. Dette skyldes, at skoledistrikter med samme klassetrin ikke må overlappe.

    Vær opmærksom på, at adresser kun trækkes ud til skolesystemet, der hvor 0. klasse/indskoling er sat. Derfor vil det for nogle give mening at registrere 0. klasse på afdelinger, selvom der på afdelingen reelt ikke er en 0. klasse.

    Hvis der sker ændringer i BBR for en adresse, der ligger tæt på et skoledistrikts grænse, kan det ske, at adressen vil få tildelt et andet skoledistrikt ved et nyt udtræk.

    Ved registrering af skoledistrikter kan det derfor være en fordel at snappe polygonernes geometri til matrikeldata, men dette er ikke et krav. Derudover kan registrering med fordel ske med reference til jordudstykning og byudvikling, så adresser i samme nybyggeri tildeles samme skoledistrikt.

    som svar til: GeoFA på udinaturen.dk #11209

    Du kan se en oversigt over hvilke datafelter fra GeoFA, der udstilles på udinaturen.dk, her: link til oversigt. Eller læs mere om dataudstilling fra GeoFA til udinaturen.dk her: link.

    som svar til: Muligheder for editering af GeoFA-data #11208

    Allerede registreret data kan downloades under fanen “Hent data” i GeoFA-editoren i forskellige filformater. Derudover kan data ses og redigeres gennem GeoFA-webkortet og WFS-tjenesten WFS-t 1.1 (som kræver brugeroplysninger), samt ses i WFS-tjenesten WFS.

    Ved multieditering anbefales metoden med filupload og -download gennem editoren, fordi multieditering ikke understøttes gennem editering i WFS-t.

    som svar til: GeoFA-webkortets begrænsninger #11207

    I GeoFA-webkortet kan man se og editere data registreret i GeoFA. Man kan dog ikke ændre geometrien for objekter med mere end 1000 nodes, men derimod kun disse objekters attributter. Dette gælder fx nogle skoledistrikter med mange knækpunkter.

    Skabelon-filer indeholder ikke systemfelter (fx tidspunkt for sidste redigering), men kun de felter som er nødvendige at redigere i, når objekter registreres. Til forskel indeholder filer hentet under fanen “Hent data” systemfelter.

    Når data skal ajourføres, kan filer hentet gennem begge metoder anvendes.

    som svar til: Betydning af klassetrin #11193

    “Førskole” og 0. klasse er de eneste, der tæller i skolesystemerne. Resten kan slettes. 10. klasse må gerne overlappe, hvis fx børnene kan vælge mellem flere skoler uafhængig af bopælsadresse.

    som svar til: Hvem bruger data? #11189

    Da data er frit tilgængeligt, fx gennem api og ftp, har vi ikke en fuldstændig liste over anvendere.

    som svar til: Brug af “tilknyt billeder” i editor? #11186

    Fanen “Tilknyt billeder” i GeoFA-editoren er ikke relevant ifm. registrering af skoledistrikter.

    som svar til: Afvist redigering af skoledistrikter i editor #11183

    Hvis et givent antal polygoner i GeoFA-editoren afvises, kan det skyldes, at den uploadede fil indeholder skoledistrikter, som ligger uden for kommunens grænser.

    som svar til: Krav til geometrien af skoledistrikter #11180

    Skoledistrikterne er repræsenteret af geografiske polygoner med sædvanlige geometriske begrænsninger.

    Distrikterne skal sikre, at børn er med i ét og kun ét distrikt. Det betyder, at distrikter med samme klassetrin ikke må overlappe, og at alle beboede adresser skal indeholdes. Distrikterne behøver dog ikke at dække hele kommunen, fx behøver ikke-beboede områder som søer, strandenge o.lign. ikke at tildeles et skoledistrikt, mens husbåde skal.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)