Webinar om vandløbsskikkelsesdata

Webinar afholdes på Teams  den 11. oktober 10.00-11.30.

Vandløbsskikkelsesdata fortæller, hvor meget vand det enkelte vandløb kan indeholde, uden at omkringliggende ejendomme, infrastruktur og andre samfundsværdier påvirkes, fx under skybrud.

Vandløbsskikkelsesdata findes pt. ikke i ét samlet system for hele Danmark. Det er derfor vanskeligt og tidskrævende at udføre en screening for hvor der kan opstå oversvømmelser. SDFI har udviklet en metode, som gør dette muligt. Kom og hør om metoden, potentialerne, foreløbige resultater og forudsætninger for et godt og brugbart slutprodukt.

Formål

Informere og formidle værdien og brugen af vandløbsskikkelsesdata.

Målgruppe

Kommunale vand- og klimamedarbejdere.

Beskrivelse

Hør Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) fortælle om brugen af tværsnitsprofiler (vandløbsskikkelsesdata) for de danske vandløb til at få en bedre repræsentation af vandløbenes fysiske form i Danmarks Højdemodel (DHM).

SDFI producerer DHM, som gør det muligt at kortlægge, hvor der er fare for oversvømmelse. Vandløbenes form har betydning for hvor meget vand det enkelte vandløb kan håndtere, og dermed for hvor vandet vil oversvømme, hvis vandløbets kapacitet overskrides.

SDFI er i gang med at udvikle en metode, der kan ”udgrave” vandløbene i DHM så de får en bund og en form, der er mere retvisende og i højere grad afspejler de faktiske fysiske forhold.

På webinaret vil SDFI vil fortælle om metoden, potentialerne, foreløbige resultater og forudsætninger for et godt og brugbart slutprodukt. Der vil også være tid til dialog og spørgsmål.

Tovholdere og underviser

Tovholder: Lærke Termøhlen Mikkelsen og Anja Schæffer Strecker, SDFI.

Underviser: Jonas Kesby Laursen, SDFI.

Tilmeld dig webinaret her:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Download liste med tilmeldte